Hvornår er undtagelser fra fartskriverkravet tilladt?

Fartskriverforpligtelsen er en vigtig bestemmelse i mange lande for at overvåge lastbilchaufførers arbejdstid og dermed øge sikkerheden på vejene. I Tyskland er denne forpligtelse reguleret af “Den europæiske overenskomst om arbejde, der udføres af det kørende personale i international vejtransport” (AETR) og af “Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006”. Der er dog visse undtagelser fra denne forpligtelse, som kan udnyttes under visse betingelser. I dette blogindlæg ser vi på undtagelserne fra fartskriverpligten og forklarer, hvornår og hvordan de kan anvendes.

Hvad er en fartskriver?

En fartskriver, også kaldet tachograf, er et apparat, der installeres i lastbiler og andre køretøjer for at registrere chaufførernes køre- og hviletider. Disse registreringer er vigtige for at sikre, at de lovbestemte arbejdstidsregler overholdes. Fartskriveren registrerer ikke kun hastighed og tilbagelagt strækning, men også chaufførens arbejds- og hviletid. Det tjener ikke kun chaufførens sikkerhed, men også den generelle trafiksikkerhed.

Generelle bestemmelser om fartskriverforpligtelsen

Den grundlæggende forordning om brug af fartskrivere er fastlagt i artikel 3 i forordning (EF) nr. 561/2006. I henhold til denne er alle førere af erhvervskøretøjer, der vejer mere end 3,5 tons, forpligtet til at bruge en fartskriver. Denne forordning gælder for både national og international transport. Der er dog mulighed for undtagelser fra denne forpligtelse, hvilket vi forklarer nærmere nedenfor.

1. Køretøjer under 3,5 tons

En af de mest kendte undtagelser fra kravet om fartskrivere er køretøjer, der vejer mindre end 3,5 tons. Lastbiler, der ikke overskrider denne vægtklasse, behøver ikke en fartskriver. Denne forordning gælder dog kun for køretøjer, der bruges til erhvervsmæssig transport. Den gælder ikke for køretøjer, der bruges til privat brug. Det er vigtigt at bemærke, at mange varevogne og varebiler i praksis nyder godt af denne forordning, da de ofte bruges til transport af varer i indenrigstrafikken.

2. Køretøjer i international transport under 6 timer

En anden undtagelse vedrører køretøjer, der bruges til international transport, men som kører i mindre end 6 timer. I dette tilfælde behøver chaufføren ikke at bruge en fartskriver, da det antages, at rejsetiden er relativt kort, og at risikoen for at overskride den tilladte arbejdstid er lav. Denne undtagelse har til formål at reducere den administrative byrde for virksomheder og chauffører, der opererer på tværs af grænser.

3. Landbrugskøretøjer og specialkøretøjer

En anden undtagelse fra kravet om fartskriver gælder for køretøjer, der bruges til landbrugsformål eller på byggepladser. Landmænd og entreprenører, der arbejder med traktorer eller andre køretøjer, der bruges i landbruget eller på byggepladser, behøver ikke at bruge en fartskriver, så længe disse køretøjer ikke bruges til erhvervsmæssig transport af varer. Det samme gælder for køretøjer, der udelukkende bruges til specialtransport, f.eks. levering af særlige materialer eller udstyr.

4. Køretøjer fra små virksomheder med begrænsede transportmængder

En undtagelse gælder også for virksomheder, der kun har en begrænset transportmængde. Det er virksomheder, som f.eks. kun lejlighedsvis bruger lastbiler eller varevogne, og hvis chauffører ikke foretager regelmæssige internationale eller langvarige rejser. Hvis virksomheden kan bevise, at transportmængden er minimal, og at de lovmæssige krav til arbejdstid er opfyldt selv uden en fartskriver, kan brugen af en fartskriver i visse tilfælde fraviges.

5. Køretøjer med lav kommerciel anvendelse

Der er også en undtagelse fra kravet om fartskrivere for køretøjer, der kun sjældent bruges til kommercielle formål. Det gælder f.eks. køretøjer, der kun bruges til at transportere varer inden for en vis radius. Det er køretøjer, som ikke kører lange ture, og hvis køretid generelt er mindre end den maksimalt tilladte daglige arbejdstid.

6. Køretøjskombinationer under 7,5 tons

I nogle lande er der en undtagelse for vogntog, der vejer mindre end 7,5 tons. Under visse betingelser skal disse køretøjer ikke have en fartskriver, hvis kombinationen af lastbil og anhænger ikke overstiger den tilladte totalvægt på 7,5 tons. Denne forordning har til formål at lette byrden for især mindre virksomheder, som regelmæssigt kører med anhængere, men som ikke behøver at opfylde kravene til større lastbiler.

7. Køretøjer, der udelukkende anvendes til persontransport

En anden undtagelse vedrører køretøjer, der udelukkende bruges til passagertransport. Det er busser og andre køretøjer, der bruges til passagertransport. For disse køretøjer gælder særlige regler for chaufførernes arbejdstid, men der er normalt ikke krav om en fartskriver. I stedet kontrolleres overholdelsen af arbejdstidsbestemmelserne på andre måder.

8. køretøjer i international trafik på mindre end 100 kilometer

En anden undtagelse er køretøjer, der bruges i international trafik, men som kun tilbagelægger en afstand på mindre end 100 kilometer. I dette tilfælde behøver chaufføren ikke at bruge en fartskriver, da disse ture anses for at være relativt uproblematiske med hensyn til arbejdstidsbestemmelser. Denne undtagelse gælder især for køretøjer, der kører på tværs af grænser og kun tilbagelægger korte afstande til nabolandene.

Konklusion

Undtagelserne fra kravet om fartskrivere giver en række forenklinger for virksomheder og chauffører, som i visse situationer kan fritages for den omfattende registrering af køre- og hviletider. Disse regler tjener til at reducere den administrative byrde og støtte virksomheder, der opererer i visse områder. Ikke desto mindre er det vigtigt, at virksomheder og chauffører altid er fuldt ud opmærksomme på de gældende regler og sikrer, at de overholder dem. Overtrædelse af fartskriverpligten kan have alvorlige juridiske konsekvenser.